Vidensdeling & blog-indlæg

Rosacea og solcreme.

Solens stråler får huden til at danne frie radikaler, der både nedbryder kollagenet i huden og dermed både giver slappere hud, men også giver mere inflammation i huden. Det er særlig skadeligt for rosaceahud. Derfor er det generelle råd, altid at have solcreme på når du går udenfor -også om vinteren.

 Sol og D-vitamin.

Du skal være opmærksom på, at med solcreme mindsker du din krops naturlige dannelse af D-vitamin, selv ved en meget lav faktor falder produktionen af D- vitamin kraftigt. Det kan derfor være en god ide at tage en høj faktor på -den lave faktor giver hverken særlig meget beskyttelse med inflammation og den hjælper ikke med at særlig meget D-vitamin.  Så kan du i stedet supplere med D-vitamin, som kosttilskud, hele året. Det kan være en virkelig god ide at gå til lægen og få målt dit indhold af D-vitamin. Så kan du og lægen afgøre, hvor meget du skal supplere med om dagen.

Valg af solcreme.

Når du skal vælge solcreme, er der flere faktorer du skal være opmærksom på. Selvfølgelig er det væsentligt, hvilke ingredienser der er i cremen. Det er vigtigt at cremen, ligesom al din anden hudpleje, er velegnet til en ultra sart hud, med tendens til betændelse.

Solfiltre.

Du skal også beslutte dig for, hvilken type solfilter der skal være i. Der er to typer solfiltre: Kemiske og fysiske. De kemiske solfiltre trænger ind i huden og reflekterer solens stråler derfra, så strålerne ikke trænger ned i hudlagene. Et fysisk solfilter ligger uden på huden og reflekterer solens stråler herfra. Det er i dag, i EU, kun lovligt at bruge titandioxid som fysisk solfilter, og titaniumdioxid er det eneste fysiske solfilter der er tilladt i svanemærkning. De fysiske solfiltre er de mest skånsomme for huden -og hele kroppen. Problemet med de fysiske solfiltre er at zinkoxid ved UV bestråling danner frie radikaler og dermed ikke er optimalt for huden. (https://core.ac.uk/download/pdf/12515065.pdf) Titaniumdioxid kan også gøre solcremen meget svær at smøre ud og danne en hvid hinde på huden, derfor bliver titandioxid nu brugt i nanoform, men noget tyder på at nanopartiklerne kan trænge ned i huden og derved skade huden. De forsøg der viser at nanopartikler ikke trænger ned i huden er udført på sund og hel hud, derfor vil jeg være forsigtig, med at bruge det på skadet og betændt hudbarriere.

Der er godt nyt på vej; Der er skabt et nyt patenteret fysisk solfilter, Optisol, som virkelig er genialt, her er titaniumdioxid partiklerne bundne af mangan-ioner og dermed bliver de stabile og det kommer til at danne en fantastisk antirynke solcreme. Desværre er der ikke nogle produkter med optisol filter på det danske marked endnu, men jeg glæder mig til det kommer.

Mineralpudder.

 I forhold til naturlig solbeskyttelse er det en fordel at være kvinde og begejstret for makeup, fordi filtret sagtens kan bestå af hudfarvede mineraler, som i en mineral foundation eller pudder, og dermed beskytte huden og fungere som makeup samtidig.

Kemiske solfiltre.

De kemiske solfiltre trænger ned i huden og mange af dem er provokerende for huden og hormonerne i kroppen. Nogle af dem forårsager også skade på miljøet, og der er flere steder hvor man forbyder brug af visse kemiske filtre i solcreme for at beskytte havmiljøet. Når de kemiske filtre deklareres kaldes de ofte for organiske filtre for at skabe bedre associationer. 

Liste over kemiske filtre:

• Ethylhexyl Triazone

• Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine

• Diethylhexyl Butamido Triazone

• Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate.

Undgå!

• Solfiltret 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) er under mistanke for at være hormonforstyrrende, og det frarådes til gravide, ammende og børn under 12 år. I Danmark kan man ikke købe solcreme med 4-MBC, men det sælges stadig i udlandet.

• Solfiltret Octocrylene kan give allergi hos børn, så vælg en solcreme uden.

Den korte version.

Jeg anbefaler fysiske solfiltre frem for kemiske/organiske. Jeg anbefaler at undgå nanofiltre. Der kommer en bedre udgave når det nye fysiske solfilter vinder frem, men indtil da vælger jeg en mineralpudder med solfaktor i. Jeg anbefaler at bruge solfaktor i ansigtet hele året rundt, og så hellere få d-vitamin som kosttilskud, for at beskytte huden. Jeg vil ikke selv bruge kemiske filtre, da der er for mange skadelige virkninger både på mig og på mine omgivelser -især havmiljøet.

Andre blog indlæg og inspiration

Om Maya

Jeg hedder Maya Viksjø. Jeg har i mange år kæmpet med Rosacea og voksenacne. På denne blog vil jeg gerne fortælle om min rejse tilbage til et liv med glad hud, hvor jeg kan spise det jeg har lyst til. Jeg håber det kan blive til gavn og inspiration.

Vil du følge med?

Tilmeld dig nyhedsmailen

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com