Vidensdeling & blog-indlæg

Rosacea og øl

 

 

Øl er ikke det vigtigste i livet, men hvis du har læst andre af mine blogindlæg, så ved du, at jeg forsøger at leve et liv med meget få restriktioner. Jeg vil hellere moderere mine vaner lidt end helt at opgive dem. Jeg er glad for vin, men nogle gange er en kold øl præcis, hvad situationen kalder på.

Jeg er en ivrig “lav det selv’er” med både store og små projekter, og når jeg har arbejdet og stadig er svedig og støvet. så er der noget særligt, hyggeligt over en kold øl til at slutte dagen af og ønske hinanden god fyraften.

 

Eller hvad med et stykke smørrebrød på en dag med fridag -så er en øl ret lækkert, synes jeg.

Øl er brygget på en stivelsesholdig kornsort, som gæres med malt og humle og alle mulige krydderier for at få sin særegne smag, der skal adskille den fra alle de andre øl på hylden.

Øl er desværre på de officielle lister over det, man skal undgå, når man har rosacea. 

 

Heldigvis er der stor forskel på øl, og hvad de indeholder. Det største problem med øl er som regel histaminer. De dannes, når aminosyrer omsættes af visse bakterier.

Øl er en gæring, og det vil sige, at det er meget svært at få resultatet præcist ens fra brygning til brygning selv med den helt samme opskrift. En spansk undersøgelse testede en masse almindelige øl, der sælges i på det spanske marked, og de testede de samme, mærker flere gange bare fra forskellige brygninger. Den samme øl er forskellig fra brygning til brygning, når det gælder indhold af histaminer, så man kan aldrig være 100% sikker, men nogle øl ligger generelt lavere end andre. 

 

 

Jeg har fundet 4 øl, der kan købes i Danmark, som er kendt for generelt at have et lavt histaminindhold. Der er derfor en god chance for, at du kan tåle disse, selvom du har rosacea.

De (måske) tilladte øl er:


  • Heineken

  • Stella artois

  • Budweiser

  • Corona

Jeg har- naturligvis af rent videnskabelige årsager- smagt på dem alle 4. Fælles for dem er, at de er lyse og smager som lys pilsner, men de er dog ret forskellige i nuancerne, så det er helt sikkert muligt, at der er en af dem, du kan blive glad for.

Andre blog indlæg og inspiration

Om Maya

Jeg hedder Maya Viksjø. Jeg har i mange år kæmpet med Rosacea og voksenacne. På denne blog vil jeg gerne fortælle om min rejse tilbage til et liv med glad hud, hvor jeg kan spise det jeg har lyst til. Jeg håber det kan blive til gavn og inspiration.

Vil du følge med?

Tilmeld dig nyhedsmailen