Vidensdeling & blog-indlæg

Gavnlige bakterier helt naturligt….

Bakterierne lever helt naturligt i jorden, på planter og på dyr. Hvis verden var optimal havde jeg en skøn permakulturgård, helst én jeg havde boet på hele livet, og meget gerne flere generationer af min familie før mig. Så kunne jeg hente min mad lige udenfor døren. Grøntsagerne i køkkenhaven ville vokse i næringsrigjord der var fyldt med gavnlige bakterier som følger med ind når jeg høster dem og spiser dem uden at vaske dem alt for grundigt. Mælken fra min ko ville indholde sine naturlige gavnlige bakterier der kan hjælpe med at omsætte mælken i min tarm så jeg ikke ville få irriteret tarm. Jeg ville måske have et kar med surdej der var startet af en af kvinderne langt tilbage i min slægt og som havde gået i arv. Sygdomsfremkaldende bakterier ville ikke være det store problem for jeg har været udsat for de samme bakterier lige fra jeg var helt lille og derfor blevet modstandsdygtig.

Sådan er mit liv ikke. Jeg har flyttet mig fra det sted jeg er født, mine grøntsager er fra en butik. Butikken har nok købt dem fra en producent der har drevet intensiv drift på sin jord så den er blevet næringsfattig, måske har han brugt kunstgødning så de gavnlige bakterier i jorden ikke har haft noget at leve af. Inden de kom i butikken er grøntsagerne nok blevet grundigt vasket – så grundigt at de sidste rester af gavnlige bakterier er væk. Mælken jeg køber har været varmet op så alle de gavnlige bakterier er døde. Noget af mælken er blevet tilsat nye bakterier så den er blevet til ost og yoghurt, men disse bakterier er ikke udvalgt fordi de er sunde for mig, men fordi de er aggressive og nemme at få til at gro i storproduktion. Nogle af disse bakterier er temmelig dårlige for mig, de producerer histaminer der irriterer mit immunsystem og d-laktat der irriterer min krop.
Jeg snyder! Jeg tilsætter selv gavnlige mikroorganismer til min tarm hver eneste dag, og så kan jeg godt omsætte mælken alligevel og jeg kan få mere næring ud af grøntsagerne, selvom jeg ikke selv har mulighed for at dyrke dem, eller har en nabo der gør…

 

Andre blog indlæg og inspiration

Om Maya

Jeg hedder Maya Viksjø. Jeg har i mange år kæmpet med Rosacea og voksenacne. På denne blog vil jeg gerne fortælle om min rejse tilbage til et liv med glad hud, hvor jeg kan spise det jeg har lyst til. Jeg håber det kan blive til gavn og inspiration.

Vil du følge med?

Tilmeld dig nyhedsmailen