Forskning har vist, at der er forskel på hvor mange mikroorganismer der er i tarmen hos individer med en klinisk diagnose af Alzheimers sygdom og raske individer. Sammenhængen er fundet ved at sammenligne forskellige stammer af organismer og deres antal, der er til stede i tarmmikrobiotaen hos nogle med Alzheimers diagnose og raske. Disse resultater kan hjælpe med at forstå, hvordan sygdom, som Alzheimers, kan være forbundet med tarmens tilstand. På baggrund af disse resultater forsøger forskere nu at forstå, om mikrobielle ændringer i tarmen er forbundet med Alzheimers.
I en nylig undersøgelse fra 2023 (udført af forskere ved Washington University School of Medicine i St. Louis og offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Science Translational Medicine) sammenlignede forskere tarm mikrobiomet hos mennesker der viser tegn på at være ved at udvikle Alzheimers og sammenlignede, med en kontrolgruppe af individer, der har et sundt tarm mikrobiom og normal kognitiv tilstand. Deres resultater tyder på, at tarmmikrobiomer mellem den prækliniske Alzheimers gruppe og kontrolgruppen adskiller sig i tarmens mikrobielle sammensætning. Så opstår det meget relevante spørgsmål; Har dårlige kostvaner, der fører til dårlig tarmsundhed, en skadelig effekt på vores hjerner og bidrager til udbruddet af Alzheimers sygdom?
Denne forskning betyder ikke, at alle, der har dårlig tarmsundhed, kommer til at udvikle Alzheimers sygdom, men at der er en sammenhæng mellem kognitiv sundhed og tarmsundhed. Fra denne nye forskning ved vi nu, at tilstanden af tarm-mikrobiomet kan påvirke udviklingen af Alzheimers. Mens yderligere forskning er nødvendig for at drage mere direkte konklusioner, giver denne undersøgelse indsigt i en mulig årsagssammenhæng mellem tilstanden af tarm-mikrobiomet og risikoen for Alzheimers. Derfor bør personer, der er bekymrede over deres kognitive sundhed, har en familiehistorie med tidlig kognitiv tilbagegang og har positive biomarkører for Alzheimers, kraftigt rådes til at undgå eller bremse udviklingen hen imod demens ved at fokusere på deres kost og deres tarmsundhed og mikrobiom.
Kosten er meget vigtig
At spise sundt øger mangfoldigheden og rigdommen af tarm-mikrobiomet. Frugt, grøntsager, fuldkorn og nødder er gode muligheder for at optimere tarmsundheden på grund af deres rige ernæringsprofil og høje mængder af fibre og polyfenoler. En anden måde at fremme god tarmsundhed på er ved regelmæssigt at tilføje fermenterede fødevarer eller probiotika til vores kost. Tarmsundhed kan blive påvirket af mange faktorer udover kosten, såsom vores miljø, genetik, livsstilsvalg, stressniveauer og følelser. Forskere har fundet ud af, at mængden af stress, vi opfatter, og hvordan vi reagerer på det, kan spille en vigtig rolle for tarmens sundhed. At finde måder at håndtere stress effektivt på, såsom mindfulness baseret stressreduktion eller vejrtrækning, er vigtigt for et optimalt tarm-mikrobiom. At tale med en betroet person, deltage i fællesskaber, motion og god søvn er alle måder, der har vist sig at fungere godt for at reducere stressniveauet.
Fremtidig forskning vil forhåbentlig være i stand til at drage en klarere konklusion mellem Alzheimers og tarmsundhed, men indtil videre antager forskere, at sammenhængen mellem neurodegeneration og den tarm mikrobielle sundhed er relateret til en tilstand der kaldes utæt tarm, hvilket fører til inflammation i kroppen og i sidste ende til betændelse i hjernen. Mens disse tarmsymptomer kan starte år før eventuelle neurologiske og psykiatriske symptomer, begynder Alzheimers symptomer ikke at manifestere sig, før sygdomsprocessen er skredet frem, og skaden på hjernen ikke længere kan helbredes. Derfor er det optimale tidspunkt for at gøre noget ved det i den prækliniske fase, ofte år før nogle kliniske symptomer kan påvises.
MIND-diæten
Dr. Martha Clare Morris var en amerikansk ernæringsepidemiolog, der undersøgte sammenhængen mellem kost og Alzheimers sygdom. Hun ledede et team af forskere ved Rush University Medical Center og de udviklede MIND-diæten. Det er en diæt der bygger på middelhavskosten, men med særligt fokus på de fødevarer der er vigtige for hjernens sundhed.
De sunde vaner, som MIND-diæten foreslår inkluderer:
3+ portioner fuldkorn om dagen
1+ portioner om dagen af grøntsager (bortset fra grønne blade)
6+ portioner om ugen af grønne bladgrøntsager
5+ portioner nødder om ugen
4+ måltider om ugen med bønner
2+ portioner bær om ugen
2+ måltider om ugen med fjerkræ
1+ måltider om ugen med fisk
Primært olivenolie, hvis der bruges tilsat fedt.
De usunde vaner bør begrænses til:
Mindre end 5 portioner om ugen af kager og slik
Mindre end 4 portioner rødt kød om ugen (inklusive oksekød, svinekød, lam og produkter fremstillet af dette kød)
Mindre end én portion om ugen med ost og stegt mad
Mindre end 1 spsk om dagen med smør/margarine
